Kategori: Tilbageblik

Tilbageblik 23.03.2016

66002_10209007231767015_6753648086995400147_n

Prospektkort fotograferet af Bodil Hauschildt omkring år 1900. Billedet forestiller restaurant Industrien, som lå i Grønnegade i Ribe, hvor der nu er parkeringsplads over til Præstegade. Bygningen blev sprængt i luften under 2. verdenskrig – så tyskerne ikke kunne flytte ind – og lige netop her blev Danmarks første arkæologiske by-udgravning senere foretaget. Kilde: Torben Hestehave.

Vinteren 1971

i284289739408774305__szw1280h1280_

“Og i 1971 så jeg foran Ribe domkirke denne Opel Rekord med det meget lave Ribe-nummer Z 45” Kilde: http://www.carsten-schou-jn.dk/45221505 (Skolegade 1 i baggrunden til højre)

Tilbageblik: 18. juni er en sort plet i kalenderen

”Tre dræbt ved ulykke på Mandø” ”Politi: Traktorulykke kostede tre livet på Mandø” Sådan lød overskrifterne d. 18. juni 2010. Det var Ældre Sagen i Give, der var på tur på den naturskønne ø i Vadehavet, da det gik helt…

Tilbageblik 14.06.2015

Børn fisker i Stampemøllestrømmen

Søndagens historiske Ribe-postkort er noget enhver Ribe-dreng vil huske med nostalgi: Fiskeri i Åen. Fiskeriet er i øvrigt fortsat tilladt og gratis for Ribe Bys Borgere i henhold til en ældgammel kongelig forordning. I baggrunden ses Dronning Dagmar, ”Stærekasserne” og naturligvis Domkirken. Dermed tager Tilbageblik en lille sommerpause, men er tilbage igen senere på året. Kilde: Torben Hestehave RETTELSE: Ribe.nu er blevet gjort opmærksom på, at det er Ribe Østerå, der er gratis at fiske i.

Tilbageblik 7.6.2015

ScreenHunter_262 Jun. 07 08.54

Søndagens historiske Ribe-postkort forestiller Ribes første biograf Kosmorama ”Theater for levende billeder” der lå hvor Pizzaria Pinocchio ligger i dag, på hjørnet af Overdammen og Fiskergade. Kortet er sendt med posten i 1917. Kilde: Torben Hestehave

Tilbageblik 31.05.2015

Kræmmerkone ved Skibbroen

Søndagens historiske postkort viser en gammel kræmmerkone der sælger varer udenfor Kolvigs Gård. Kortet er sendt med posten i 1914, og den bageste del af den daværende Cikoriefabrik nedbrændte i 1917. (Cikorie blev i gamle dage brugt som kaffeerstatning) Kilde: Torben Hestehave