Sådan får du adgang til 3.000 Ribe Billeder

Imens vi venter på lysere dage og ikke mindst lidt opholdsvejr uden for, så tá et kig på mere end 3.000 gamle Ribe billeder.

Interessen for gamle Ribe billeder er enorm. I Facebook Gruppen “Ribe Billeder” deles gamle postkort og billeder fra egen samling. Og der kommenteres flittigt på alle billederne. På stedet, på menneskerne på billedet, udviklingen og ikke mindst minderne.

Frivillige kræfter hos Ribe Byhistoriske Arkiv har igennem længere tid været i gang med at digitalisere samlingen af gamle Ribe Billeder. Næsten 3.000 nye og gamle billeder er lige nu tilgængelige!

Sådan gør du:
Gå ind på dette link: http://billedarkiv.esbjergkommune.dk/fotoweb/

Her skriver du “Ribe” og klikker “ok” – resultatet er næsten 3.000 billeder

Hvis du justerer på den lille bjælke oppe højre hjørne, kan du selv bestemme, hvor mange billeder du ønsker at se af gangen:

Du kan enten klikke på det første billede og så vælge pilene ude til højre til at klikke frem og tilbage:

Chok! Har Korsbrødregade 9 set sådan ud!!!

Eller du kan bladre i flere billeder af gangen og føre pilen hen over et interessant billede, for at få tekstbeskrivelsen vist:

 

I starten kan du naturligvis søge på adresse, navne og alt mellem himmel og jord. Måske du kender navnet på nogle af dem, der endnu ikke er genkendt?!