Kommunens svar på at pengene fosser ud af kassen? Hyrer hundedyre konsulenter…..

Byrådet og direktionen i Esbjerg Kommune har nu i flere år arbejdet målrettet med at få kommunens budget til at gå i balance, så indtægter og udgifter svarer til hinanden, og det ikke længere er nødvendigt at trække på kassebeholdningen. Indsatsen har givet gode resultater, men man er stadig et godt stykke fra målet. Derfor har byrådet og direktionen valgt at kalde konsulentbistand til hjælp i form af KORA, som er det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. KORA skal hjælpe med at afdække hvordan Esbjerg Kommune igen kan få økonomien til at hænge sammen.

– Vi er meget bevidste om vores vanskelige situation, og har derfor i flere år arbejdet på at bringe kommunens budget i balance. Vi er lykkes med rigtig mange ting, men det er ikke nok. Det er netop derfor, vi har hyret professionel assistance i form af KORA. Analyseinstituttet hjælper os med at afdække, hvor Esbjerg Kommune adskiller sig fra andre kommuner. Både i forhold til det relative serviceniveau men også i forhold til indtægter og udgifter. Det er med afsæt i denne analyse, at byrådet så skal beslutte, hvilke gennemgribende forandringer der skal til, for at budgettet 2016 – 2019 kan komme i balance, siger Johnny Søtrup, der er borgmester i Esbjerg Kommune.

Esbjerg bruger i dag flere penge på service, end indtægterne fra skatten og bloktilskuddet reelt kan bære. Esbjerg bruger flere penge på ældreområdet, anbringelser af børn og unge, voksenhandicappede og administration end andre kommuner. Samtidig er kommunens økonomi under et større pres end landsgennemsnittet. Det er bla. en forholdsvis stor andel borgere med lav indkomst, lav uddannelse og borgere uden arbejde, der sætter kommunens økonomi under pres. Det viser en analyse, som KORA har gennemført for Esbjerg Kommune.

Kommunen har en stigende ubalance i økonomien. De står i den ubehagelige situation, at de bliver nødt til enten at hæve skatten eller sænke serviceniveauet, hvis de vil bevare bunden i kommunekassen. Borgerne har endnu ikke mærket noget til ubalancen i økonomien, fordi kommunen har haft en del penge på kistebunden. Nu er opsparingen ved at være spist, og kommunen vil – hvis ikke indtægterne kan øges – være nødt til at sænke serviceniveauet med mere end 3 %, hvis de skal genoprette balancen, siger programchef Kurt Houlberg, der står bag undersøgelsen.

Esbjerg Kommune har i lighed med andre kommuner reduceret udgifterne siden 2009. Men Esbjergs udgifter er faldet mindre end i andre kommuner samtidig med at indtægterne har udviklet sig mindre gunstigt i Esbjerg. Når regningen for serviceudgifterne er betalt, har Esbjerg 1000 kr. pr. indbygger tilbage til at betale afdrag på lån og foretage nye anlægsinvesteringer, hvor landsgennemsnittet er på 2600 kr. pr. indbygger.

Højt serviceniveau

Sammenlignet med andre kommuner er der flere ældre i kommunen, der modtager hjemmehjælp, kommunen bruger flere penge på at anbringe børn og unge, og på det centrale administrationsområde er det bla. fælles IT og telefoni, der får udgiftsniveauet til at toppe. I forhold til de mest sammenlignelige kommuner er de budgetterede udgifter i 2014 små 20 % højere på ældreområdet, 8-14 % højere til udsatte børn og unge og 8-14 % større til den centrale administration. På områderne kultur, fritid og biblioteksvæsen bruger Esbjerg Kommune ca. 4-5 procent mere end sammenlignelige kommuner.

I den anden ende af skalaen bruger kommunen færre penge end sammenlignelige kommuner på natur- og miljøbeskyttelse, vejvæsenet og børnepasning.

Lidt om den videre proces

I første omgang udarbejder KORA en indledende nøgletalsanalyse (screening) af serviceniveauet på alle kommunens driftsområder. Formålet er at identificere de områder, hvor kommunen har et højt serviceniveau i forhold til andre sammenlignelige kommuner, og/eller et højt udgiftsniveau, der ikke kan forklares ud fra det politisk vedtagne serviceniveau eller andre objektive kriterier. Resultatet af denne screening skal bruges til en indledende dialog i fagudvalgene på 2 møder i november-december.

Dernæst skal der afvikles en række dialogmøder med udvalgte sammenligningskommuner på administrativt plan. Dialogmøderne skal give et dybere indblik i årsagerne til de konstaterede forskelle. Resultaterne af valideringsprocessen skal danne grundlag for en endelig afrapportering, der kan præsenteres for Økonomiudvalg og Byråd i februar 2015. Herefter lægges der op til en fornyet drøftelse i fagudvalgene med det formål at give et ”tematiserede input” til Budgetstrategien for 2016-2019, der godkendes i Økonomiudvalget i marts 2015.