Tilbageblik : 9. april 1940

Ripensere stod op tidligt om morgenen d. 9. april og hørte det – Danmark var blevet besat af det frygtede Tyskland. Først kom en stor armada af tyske fly på vej mod Norge, og derefter kom der mere lavtgående jagere, der fløj tæt over byen og nedkastede et stykke papir kaldet ”Oprob!”, der proklamerede besættelsen.

ScreenHunter_173 Apr. 08 20.29

D. 9. april 1940 flyver tyske jagere ind over Ribe og nedkaster flyvebladet ”Oprob!”.

Hen imod formiddagen ved en ni-tiden kom de første kørende hærenheder gennem byen. Det var hærenheder med soldater, der netop havde udkæmpet kampe i Sønderjylland. Kampe som kostede 16 danskere livet. De fleste af soldaterne var på vej mod Esbjerg eller videre op nordpå gennem landet. Nogle af dem blev dog udstationeret i Ribe.

ScreenHunter_174 Apr. 08 20.31

Tyske hærenheder kører gennem Ribe, d. 9. april 1940.

Samme dag krævede tyskerne, at de soldater, der var udstationeret i Ribe, skulle have tag over hovedet. For at undgå, at private hjem skulle huse soldaterne, stillede bystyret hoteller og kommunale lokaler til rådighed. Det var Misisionshotellet og Riberhus, der huserede hovedparten af soldaterne.

Gennem besættelsen var der typisk mellem 150 og 250 tyske soldater til stede i byen. I forhold til Esbjerg var dette antal ikke særlig stort, og det hang sammen med Ribes beliggenhed. Set i forhold til de tyske militære interesser, var Ribes placeringen på landkortet ikke særlig interessant. Antallet af udstationerede tyskere i Ribe steg dog hen imod slutningen af Krigen, da tyskere begyndte at frygte en allieret invasion.

ScreenHunter_171 Apr. 08 19.55

Tyske hærenheder kører gennem Ribe, d. 9. april 1940.

Anden Verdenskrig blev for ripenserne og danskerne en meget mere følelsesmæssig og nærværende oplevelse, end Første Verdenskrig, som landet formåede at holde sig uden for. Det skyldtes selvfølgelig den fysiske tilstedeværelse af de tyske tropper, den ændrede hverdag med nye regler og bekendtgørelser, der skulle overholdes, men i høj grad også på grund af konflikten mellem demokrati og diktatur. Anden Verdenskrig skabte en yderligtgående konflikt, hvor identitetsmæssige og ideologiske spørgsmål blev sat på spidsen. Især i grænsebyen Ribe må det have vakt stærke og store følelser, da Tyskland havde været en fjende siden midten 1800-tallet. På grund af de fundamentalt anderledes tankegange og ideologier, blev dagligdagen også som følge heraf mere besværlig. Man kunne næppe stille sig uinteresseret for denne konflikt, da man nu stod midt i den – og det var nok den mest nærværende effekt krigen og besættelsen havde, nemlig en fundamentalt ændring af hverdagen.

Kilde: http://rba.esbjergkommune.dk/ribes-historie/eundervisning.aspx

ScreenHunter_172 Apr. 08 19.57

Lastbil med generator monteret bag førerhuset. Billedet er fra Ribe.

Kilde: http://www.besaettelse-befrielse.dk/leksikon_b.html