Side 2 – Berlingske Illustreret 17. maj 1942

Side 1 – Berlingske Illustreret 17. maj 1942

Tekst: Ernst Mentze

Foto: Olaf Kjelstrup

Det enestående jubilæum i dansk ånds- og kulturhistorie vil om få år kunne højtideligholdes i Ribe, idet Katedralskolen i den ærværdige Domkirkeby kan fjre 800 års dagen for sin oprettelse. Et dokument af en berømt samling, der går under navnet ”Ribe Oldemor” viser klart, at den 13. juni 1145 meddelte Biskop Helias af Ribe det nystiftede domkapital ret til ”i overensstemmelse med det eget ønske og samråd med Biskoppen” at oprette en skole. Her sigtes til den senere så berømte Katedralskole, for hvilken man således kan påvise en bestemt stiftelsesdag, og denne bliver tillige den ældste med sikkerhed hjemlede stiftelsesdag, som er kendt, for en dansk skole.

I Sen-Middelalderen var denne skole en blomstrende institution, i renæssancen fremtræder den især under Peder Hegelunds ledelse som en smuk repræsentant for den lutherske kirkes humanistiske præsteskole, og fra det 18. århundredes lærde Ribe stråler filologen og digteren Christian Falsters rektorat med særlig glans.

Skolens historie, som i anledningen af jubilæet vil blive skrevet af arkivar i rigsarkivet, Dr. Theol. Bjørn Kornerup, er nøje knyttet til byen, Danmarks mest særprægede købstad, der rummer tusinder af minder om fortids storhed. Byens navn er frisisk og betyder ”byen på banken”, og det ligger nær at antage, at det er driftige frisere fra Dorstad i Holland, der oprindelig søgte ind af den brede å og grundlagde handelspladsen Ribe.

I Middelalderen var Danmarks ældste marskby stærkt præget af Katolicismen og det åndelige liv, som skabtes af kirkens og klostrenes magtstilling, men også som den rige handelsby, landets vestligste udfaldsport, kom den ti lat spille en afgørende rolle i historien. Hvor ejendommeligt det end i dag kan lyde, skylder byen havnen sin tilblivelse. Skibe fra Holland, Hamborg og Bremen lå side og side i den smalle havn, og herfra spredtes deres varer over det ganske land. Byen blev et samlingssted for rige købmænd og spekulanter, som byggede deres boliger bag grave og ”Planker. Lagerrum og Gildehuse blev rejst, og sommeren igennem så man de store studedrifter, der ad den brede vestjydske hovedvej gennem byen blev trukket sydpå mod Hamborg.

Reformen spillede en afgørende rolle for byen. Borgerne blev selv herrer i byen, og klostre, kirker og kannikeboliger blev revet ned for at give plads for en bebyggelse, som i dag er delvis bevaret og giver byen sit præg. Reformationens åndsliv i Ribe karakteriseres stærkest gennem navne som Hans Tavsen og Anders Sørensen Vedel. Herefter følger imidlertid nedgangstiden.

Havnen bliver overfløddiggjort af ”Omlandsfarten”, ruten omkring Skagen, og Wallensteins, Thorstenssons og Karl Gustavs soldater hærgede land og by. Herefter følger enevoldskongernes voldsomme skattetryk, som gjorde Ribe til en fattig by med et stærkt dalende befolkningstal.

I det 17. århundrede følger et sidste åndeligt opsving, men økonomisk var slaget tabt, og dette sidste understregedes yderligere ved grænsedragningen i 1864, som fuldstændig afskar byen fra opland mod syd og øst. I dag har byen iført sig resignationens kappe. Der stræbes ikke mod fortids storhed, men man samles om at værne minderne – derfor er Ribe en fin og ejendommelig oplevelse, som Berlingste Illustreret Tidende forsøger at give videre i den moderne reportage, som dækker dette nummer.

02-18-2016-16-09-25-562

Side 3 – Berlingske Illustreret 17. maj 1942