Overdammen 4-6

Ølboden, domkirkepladsen og ikke mindst omfartsvejen. Meningerne omkring ændringerne i og omkring Ribe er stærke. Og sådan har det faktisk altid været i Ribe.

En lille gruppe fremsynet mænd får i dag kredit for at træffe beslutning om at frede bygningerne i Ribes bymidte. Også dengang måtte man kæmpe for Ribes historiske bygninger.

Et godt eksempel er Overdammen 4-6. Sjældent ser man denne side af Overdammen på billeder fra Ribe. Det er altid den anden side, med Overdammen 1 og 3…….

Men Overdammen 4-6 har ikke altid været af røde mursten, som vi ser det i dag. (teksten fortsættes under billedet)

overdammen6

Overdammen 6. Kilde: “Ribes Øjeblikke” af Karsten Eskildsen

Engang lå der gamle renæssance huse, som i dag vægter højt i bybilledet.

Men også i datiden var der argumenter for at ændre på Ribe, så byen kunne blive mere tidssvarende.

Det kom blandt andet til at gå ud over Overdammen 6. Her fik en bank, trods store protester, lov til at opføre ejendommen vi kender i dag. Kort tid efter kom turen til Overdammen 4.

Johan Buch Poulsen, fortæller, at Hr. Skovmose var en af de store pionerer for fredning af Ribes by. Og at det især var efter godkendelse af byggeriet på Overdammen 4-6 – eller måske mere nedrivningen af det eksisterende, at Hr. Skovmose engagerede sig i dette arbejde.

Kun tiden kan vise, hvorvidt den gruppe ripenserne der blandt andet kæmpede imod omfartsvejen, vil få kredit eller ej, for deres arbejde.

Dengang spillede Turistforeningen en stor rolle i Ribe bys bevarelse.

Der er dog også et eksempel på, at bevaringsarbejdet gik helt galt:

Læs eventuelt: Historien om Grydergade 4: http://ribe.nu/?p=16176

dsc_0027

Hvor hurtigt kan vi blive enige om, at Overdammen 4-6 i dag ikke rigtig passer ind i bybilledet? Ifølge “Ribes Øjeblikke” af Karsen Eskildsen, er den høje kvist med storkereden inspireret af den oprindelige kvist.