Ribe glimt i 20’ og 30’ernes informationsalder – Del 1

Af Birte Marie Hovard, fra ”Ribevennen” d. 9. december 1986 (Filmklip fra 1921 nederst i artiklen)

Ved systematisk læsning af Ribe Stiftstidende fra 1924 og fremefter, tegner Birte Marie Hovard, datter af lektor Valdemar Nielsen et karakteristisk og morsomt tidsbillede af livet i den tids Ribe, med vægt på kulturen og forlystelseslivet.

Da jeg kom til Ribe, var radio ved at holde sit indtog i de små og store hjem. I 1928 var der udstedt 403 radiolicensmærker i Ribe postdistrikt. I forbindelse med den gamle foredragsforenings nedgang i medlemstallet (fra 497 i 1925 til 175 i 1928) tales der om, at det er en skam, hvis foreningen skulle falde som offer for radioen. Men hjemme hos os var vi meget forsigtige med disse ”nymodens” ting, så min bardoms forlystelse var frk. Bojsens biograf. Billetten kostede 10 øre, reserveret plads 25 øre. Da jeg forlod skolen i 1936, var den ny biograf opført i Sct. Nicolaigade, og billetten kostede nu en krone, reserveret plads 1,25 kr. Fy og Bi holdt jeg mest af. Lærredet var slidt og klaveret ikke særlig klangfuldt. Men det var dejligt at sidde der i mørket og leve med i en anden verden.

Det har nok heller ikke været helt ufarligt. I hvert tilfælde måtte ”Kosmorama” ombygges og filmapparaterne brandsikres i 1930.

Det er svært for mig at huske, om jeg bedre kunne lide teatret. Men der var rigelig lejlighed til at komme der, for næsten alle datidens omrejsende selskaber besøgte Ribe med en enkelt opførelse, startende i august/september og sluttende sæsonen i marts/april. De to forreste rækker i Klubbens hotels teatersal var uden ryglæn og nummererede, og der sad vi børn godt sammenklemt. En enkelt sæson kunne byde på et meget vildt spændende program:
12. august 1926 en udstyrsrevy, ”For fulde sejl”
13. september 1926 ”Renæssance”
2. oktober 1926 ”Madame Sens Gene”
1. november 1926 ”Købt og betalt”
6. november 1926 ”Første violin”
20. januar 1927 ”Elverhøj”
25. februar 1927 Bonbonnieren i Esbjerg med ”Dolly”
20. april 1927 ”Barn i kirke”
23. april 1927 ”Kristine”

Ualmindeligt var det ikke, at flere af byens mange foreninger arrangerede teaterforestillinger for deres medlemmer, måske også for at sætte tilgangen af samme i vejret. Lidt ud over det sædvanlige var det dog, at en forening tog initiativet til en teaterforening. Men det gjorde Ribe Ringriderforening i efteråret 1928 og fik straks 156 medlemmer. Formanden blev Stockholm Simonsen, der også var formand i Ringridderforeningen og havde sat gang i det hele. Allerede i november måned opførtes to stykker ”Det gamle hjem” og ”Elverhøj”

Som barn gik jeg til undervisning i klaverspil hos den gamle frk. Elisabeth Blicher, der boede på klostret. Op til hendes bolig førte en meget bred, hvidskuret egetræstrappe, der virkede imponerende. Hun var en fin og elskelig dame, og jeg kan endnu mærke lidt af det sug i mellemgulvet, jeg fik, da hospitalforstander Lerche-Thomsen stod uden for mig hjem og rakte mig et par fine håndmalede kopper med initialerne EB slynget i guld, som jeg fik til minde om hende ved hendes død i februar 1930.

Siden fortsatte jeg hos organist fru Lütken på Kurveholmen. Hun skal absolut ikke lastes for, at jeg blev middelmådig klaverspiller. Nok så vigtig var det vel også, at jeg kom til at holde af musik, så jeg blev en flittig gæst i musikforeningen, i hvert fald i gymnasietiden. Der var 3-4 koncerter hver sæson. Sangsolister, trioer og kvartetter optrådte med forskelligt repertoire.

Men her er det også på sin plads at nævne de stedlige kræfter. AF generalforsamlingens referater fremgår det klart, at et nyt flygel er en betingelse for foreningens fortsatte virke. Fru Haar, seminarielærer Oluf Ribe og lektor Tage Nørregård gav flere koncerter specielt til fordel for flygelfondet og i december 1925 lykkedes det endeligt at få pengene indsamlet, og fru Haar kunne selv indvie flyglet med at spille Beethovens Appasionata, smukt og synligt bevæget. Disse tre musici’s kræfter blev der også enkeltvis og samlet trukket meget på til alle mulige foreningers arrangementer.

Et andet godt sted at høre musik var Domkirken. Domorganist Niels Glahn, der havde været ansat bed kirken siden 1875, havde liget søgt sin afsked og var død kort efter i marts 1924, 78 år gammel. Hans kone, der var født Bøggild og havde haft broderiforretningen på hjørnet af Korsbrødregade og Grydergade levede endnu og blev 90 år i 1927. Hun døde i 1929.

Domorganisten efterfølger blev F. Behrens, født 1882 som søn af tobakshandler A. Clausen. Han havde siden 1902 været tilknyttet Sct. Catharinæ Kirke, men kom i 1924 til Domkirken, hvor han i 1927 fejrede sit 25 års jubilæum som organist. Orglet trængte stærkt til en reparation og fornyelser, men det forhindrede ikke, at der bl.a. afholdtes nogle meget smukke adventskoncerter med kor og solister.

Jævnlige koncerter gav også Ribes to sangforeninger.

Ribe sangforening gav to koncerter om året bistået af Johs. Poulsens orkester. Undertiden rykkede den ud i plantagen og der var bal bagefter. I 1926 var der sangerstævne i

Ribe med vest- og sydjydsk mandskor. Formanden var den gang mejeribestyrer Nielsen. Nævnes bør det også, at foreningen sammen med korene fra Gørding og Brørup opførte det meget sjældent sungne korværk af Lange-Müller, Niels Ebbesen.

Koret har også benyttet domorganist Behrens Clausens melodier, hvor konsulent Siggaard var sangsolist.

14. marts 1927 havde Arbejdersangforeningen faneindvielse, idet formanden havde vundet et silkedannebrogsflag i en konkurrence, udskrevet af ”Dansk Familieblad”.

Foreningen blev i reglen ledsaget af Carl Nielsens orkester og gav to koncerter om året.

30 sekunders video fra Ribe i 1921: