Tilbageblik: FREM – Magasin fra 1926 – Del 1

Magasinet FREM bragte i 1926 under underskriften ”Fremgang – Menneskelivet – Naturen fra fjerne tider – Sprog” en længere artikel om Ribe under punktet ”Menneskelivet”

Ribe, som hører til landets ældste byer, træffer vi første gang på i historien, da Ansgar af underkongen i Jylland Erik Barn fik tilladelse til at bygge en kristen kirke der. Det var den 2. kristne kirke, der byggedes i Danmark. Kirken i Slesvig var omtrent 10 år ældre. Navnet Ribe findes første gang på dokumenter i begyndelsen af det 15. århundrede. Inden den tid – på et flensborgsk håndskrift fra det 13. århundrede – staves det Ripæ. Byens borgere kaldes jo endnu for ripensere.

Det er ikke godt at sige, hvorfra navnet har sin oprindelse. Nor forskere holder på, at navnet stammer fra det latinske ord Ripa (Flodbred), og flertalsformen Ripæ begrundes dermed, at der i sin tid har været to byer: Ripa Cimbrorum (Nørre jyder) og Ripa Phundusiorum (Sønder jyder). Andre mener, at Navnet skyldes en Rive, som var et så almindeligt redskab på de store græsgange, og de støtter denne antagelse på den kendsgerning, at Ribe og Rive i gamle dage både stavedes og udtaltes som Ryfwe.

Byen ligger ca. 7,5 km. syd for Kongeaa og ca. 6 km. fra Vesterhavet. Beliggenheden er ejendommelig, da landet i miles omkreds er fuldkommen fladt. Mod vest og syd vider landet sig ud i marsken. Set oppe fra domkirketårnet breder denne sig som en mægtig plæne, gennemskåret af kanaler. Det er store mængder af meget velnærede kreaturer, som græsser derude. Høslettet er af så stor betydning for byen og hele omegnen, at der i den anledning festes ude i marsken. Det er særligt på nogle enge vest for Ribe – de såkaldte holme -, hvor der i begyndelsen af juli udfolder sig et muntert folkeliv med dans og moro.

For at komme over grøfterne fra mark til mark benyttede både karle og piger meget lange springstokke. De kunne foretage høje og lange spring, og de gav anledning til smukke væddekæmpe med til tider morsomme situationer – NB, for tilskuerne – , hvis springet endte i grøften.

Åen , der løber igennem Ribe, bærer byens navn. (Allerede i 1294 forekommer navnet Amnis Ripensis), den kaldes også Nebs Aa efter Svend Neb, som omkring det 16. århundrede byggede midtmøllen. Aaen deler sig ved Ribe i 4 arme, hvoraf de tre strømmer igennem byen. Mod øst er åens udvidelse så stor, at der er anlagt kaj med plads til både, der besørger trafikken og transporten ud til marsken. Pladsen kaldes Ribe Skibbro. Her lå i gamle dage havnen. Ribes gode forbindelse med havet gjorde da byen til Danmarks største handelsstad og forbindelsesled med de vigtigste kulturlande i Europa.