Tilbageblik: FREM – Magasin fra 1926 – Del 2

Læs første del her: Tilbageblik: FREM – Magasin fra 1926 – Del 1

Efterhånden som Ribes betydning som handelsstad voksede, kunne den glæde sig over at blive begunstiget med talrige kongelige privilegier. Det ældste, som endnu eksisterer, er udsted på latin af Valdemar II. Årstallet mangler desværre, men det ligger mellem 1203 og 1242. Det lyder:

Valdemar, af Guds nåde danskes og slavers konge, hertug i Jylland og herre over Nord-albingen. – Alle Lensmænd og fogeder i vort rige helsen og vor gunst. – Endskønt det er en pligt os af gud pålagt, at hjælpe og hædre alle vore undersåtter, så erkænder vi os dog at være dem i særdelshed forbundne, som havde vist den største velvillighed imod os, og vi sparet enten arbejde eller bekostning for at fremme vort velbehag. I betragtning heraf, og i kraft af vores kongelige myndighed skænker vi borgerne denne fortrinlige frihed, at hvor som helst de i vore rige ankommer, for at handle, må ingen pålægge dem nogen besværing eller fordre, enten i torvepenge eller i told; men enhver bør lade frit passere. Understår nogen sig denne vore kongelige benådning er besvare eller tvinge dem til at betale det, de herved er befriede for, den vide, at han forgriber sig mod vore egen høje person. Denne vor uforanderlige vilje have vi stadfæstet med vor signatur.

Ribes sidste frihedsbrev, som stadfæster tidligere givne privilegier og friheder, er givet af Christian i 1450.

Hvor marsken flader ud mod Vesterhavet, er der bygget diger for at holde havet i ave. Det lykkes ikke altid. Vi erindrer den sidste voldsomme storflod i 1923, hvor mennesker, dyr og huse blev revet bort af det brusende Vesterhav, som oversvømmede landet og græsgangene og forvandlede de brede kanaler til rivende strømme.

Blandt de mange optegnelser der findes om de stormfloder, der har været ved at lægge Ribe øde, nævnes som særlig mærkbar oversvømmelsen 1. januar 1513, der overværedes af Kong Hans, som udbrød, da han af vandet var indesluttet i Bispegaarden: Kongen over alle Konger kan alene ved et element holde os indesluttet imod vor vilje, for ham alene må vi give os fangne. Vandfloden, der optrådte 1362, kaldes af holstenske skribenter: de grote mandranck. Betegnelsen giver et indtryk af dens alvor og uhygge.
I 1634 steg vandet voldsomt og pludseligt. I domkirken findes et vandmærke, der angiver, at vandstanden i kirken var 1,5 meter. Man kan tænke sig, hvor galt det har været i hele den øvrige by, som er meget lavere beliggende end kirken.

Biskop i Ribe Jens Dinesen Jersin fortæller i sin bog om mirakler, tegn og åbenbaringer, hvorledes Ribe by forud på en mærkelig måde var advaret:

”I den Ribe-borgmester Ditlev Hansens hus kom i det herrens år 1630 på den første søndag i advent nedenstående indskrift pludseligt til syne på en rude, udtrykt i en ret klarlig og tydelig bogstavrække, og inden den tid aldrig set af nogen. Når ruden blev fugtig og vædet med dug, plejede den ved 8 slet at udsvede den.  Hvisårsag adskillige honette folk oftere gav sig til at udslette den med en svamp. Men hvad sker? De udslettede bogstaver kommer kort efter atter uskadte til syne, altid vagvendte, med benene i vejret. Det var, som man siger, ligesom at tø en tørv hvid, idet hvert af skrifttrækkene efter kort tids forløb atter antog sin forrige form. Og dette syn varede forvist ved i et tidsrum af nogle uger.”
Efter at have meddelt ovenstående fortsætter den Ribe-Rektor Christian Falster: ”Denne overmåde dunkle og underlige indskrift til hvilken ingen etrusciske fortolkeres forfarenhed kunne trænge ind, vakte siden så meget større forundring, fordi hin usædvanlig og jammerlig vandflod fra havet, som påfulgte år 1634, så at stige til den rudes øverste kant, som til et mål som rygtet taler sandt, og slikkede det sted, hvor vor indskrift stod.”

Der var i de tider ikke meget tvivl over troen på mirakler, og Falster antyder også, at det er guds finger, og sætter indskriften i klasse med hin guddommelige hos Daniel.