Sønderportsgade 8

Som det efterhånden er nævnt flere gange, så var det nogle fremsynede mænd for 100 år siden, der fredede Ribes bymidte. Men alligevel har byen ændret sig. Og hver gang der har været lagt op til ændringer, har der – præcis som i vore dage – været ballade. I nedenstående artikel har journalisten ikke kunnet holde sin mening helt for sig selv, som det ses i starten af artiklen.

Det vides desværre ikke, hvem der har skrevet artiklen og hvor den har været bragt:

Et stykke gammelt Ribe forsvinder

Tiden fører – desværre – med sig, at af og til dele af det gamle Ribe forsvinder og at det gadebillede, som har gjort Ribe bekendt for sit gamle historiske præg, derved lider et uopretteligt skår. Heldigvis har byens borgerskab i sin helhed forstået, hvilken betydning det gamle historiske præg har ikke blot i kulturel henseende, men også rent økonomisk, og det taler til ære for borgerne.

På grund af krav til færdslen forsvinder snart et gadebillede, som ikke blot er kendt af byens og egnens beboere, men af tusinder og atter tusinder i vort land, som har gæstet byen. Det nordre side af skolegade forsvinder, alle bygningerne rives ned for at give plads for en parkeringsplads for rutebiler, der ud mod gaden begrænses af en mur. Det lille hus i Sønderportsgade for enden af Puggaardsgade, som er kendt fra alle de mange billeder, der i tidens løb er malet, f.eks. nede fra Stiftamtmandsboligen i Puggaardsgade op mod Sønderportsgade med Domkirketårnet i baggrunden, vil forsvinde i den oprindelige plan. Men efter at museumsinspektør Hugo Matthiessen fra Nationalmuseet i dagene omkring 19. januar havde haft forhandlinger med repræsentanter for Ribe byråd og arkitekt Axel Hansen m.fl., blev der udarbejdet et nyt projekt, der ikke blot bevarer det vigtigste af gadebilledet, men endog viser sig at være bedre i færdselsmæssig henseende m.v., og byrådet har nu i aftes vedtaget dette, hvoraf vi her bringer en skitse og tillige en grundplan. (findes efter artiklen sammen med flere billeder)

Om selve projektet med rutebilstationens indretning efter nedrivningen af skolegades nordre side er der følgende at meddele:

I foråret 1928 lod Ribe Kommune opføre nødtørftshuset ved domkirkens processionsgang, og med henblik på den påtænkte rutebilstation blev der i nødtørftsbygningens bagside indrettet et venteværelse til bilernes passagerer.

Ved udformningen af de forskellige projekter, der senere har været forelagt byrådet, har der også været taget hensyn til dette venteværelse.

Man havde den gang tænkt sig at bevare det lille hus, hvori opsynet med nødtørftsanstalten nu bor, for at han kunne føre tilsyn del med denne og del med rutebilstationen.
Imidlertid var det lille hus i Sønderportsgade, tilhørende kustode Jensen, fredet, og fredningsnævnet kunne ønske dette hus bevaret som et point de vue for enden af Puggaardsgade.

Da dette ikke mentes at kunne ske med fornøden hensyntagen til en forbedring af færdselsforholdene, vil det nu, som det fremgår af tegningerne blive rykket sin egnen dybde tilbage, gjort et fag kortere og blive genopført på denne plads, ganske som det er nu.

Idet man bevarer dette hus, bliver på en vis måde den føromtalte opsynsbolig overflødig, og i det endelige projekt er den altså tænkt fjernet.

Herved bliver domkirkens processionsgang helt fri, og udfør denne anlægges en plæne, der tænkes beplantet med høje træer, som formentlig her i læ af bygningerne ret hurtigt opnår en så stor fylde, at de i forbindelse med muren, der tænkes opført i pladsens baggrund, vil kunne skjule de grimme gavlbygninger og domkirkens kedelskorsten, der ellers vil komme til syne, når de gamle bygninger i Skolegade nedrives.

Selve parkeringspladsen er i øvrigt tænkt som en til dels lukket plads indhegnet af en mur i mandshøjde mod Skolegade, der tænkes afsluttet med en bygning, f.eks. en kiosk, eller hvad der nu kan blive anvendelse for.

Imellem denne bygning og ventesalen tænkes anlagt en grønning, således at det ventende publikum i sommertiden kan opholde sig på denne og foran omtalte plæne udfor processionsgangen, der forsynes med bænke. Og i de koldere dage kan det hygge sig inde i venteværelset.

På perspektivet ser man det gamle hus rykket tilbage, og murermester P. Bloms Gavl ommuret, således at den svarer til det gamle købstadbillede, der kommer frem ved den gennemgribende forandring af Skolegades nordre side.

Ligesledes ser man, hvorledes der fremstår et ganske nyt perspektiv af domkirkens tårne, og hvorledes muren med sine piller, der i øvrigt tænkes afsluttet med de gamle stenkugler fra Nørreport, som nu står udenfor sprøjtehuset, vil komme til at virke i gadebilledet.

Bemærk at Hans Hausens hus ikke er på denne tegning

På dette postkort ses det tydeligt, at Skolegade 8 flugter med resten af Sønderportsgade.

Om Sønderportsgade 8 skriver Hans Henrik Engqvist i sin bevaringsplan fra 1969: Den sidste rest af den gamle bispegårds udlænger, formentlig fra tiden omkring 1600. Bygningen, der tidligere lå helt ud til Sønderportsgade, udgjorde de 7 fag af en 13-fags længe langs denne gade. Omkring 1800 blev længen delt i to huse. Ved flytningen i 1934 blev huset forkortet og ændret.

Billedet er 100 år gammelt. Ikke alene blev Sønderportsgade flyttet tilbage – det blev også gjort mindre.

Sønderportsgade 8 d. 8. januar 2016