Kend din by: Skuret i Peder Dovns Slippe, der blev til 12 hotel værelser

Ribe Folkeblad maj 1967:

I løbet af et par dage viger det gamle skur bag Hotel Dagmar til fordel for nybygning med 12 nye værelser

I løbet af de kommende dage vil det gamle skur i Slippen bag ved hotel Dagmar i Ribe falde og vige pladsen for en nybygning, der skal rumme hotel Dagmars seneste udvidelse: 12 moderne værelser. (fortsætter under billedet)

Arbejdet bliver som nævnt påbegyndt inden længe og nybygningen forsøges indpasset i omgivelserne. De endelige planer herfor er knap nok færdige. Efter planen skal byggeriet være færdigt og værelserne klar til efteråret. (Fortsættes under billedet)

Fotograf og årstal ukendt. Billedet er gengivet med tak til Sydvestjyske Museer.

Nybygningen bliver forbundet med hotellets lange værelsesgang i østlig retning og dette skulle ikke volde nogen store problemer, idet man har bygget efter dette.

Sådan ser hotelværelserne i Peder Dovns Slippe ud i dag