Dagens Ribe Krønike: 26.10.2017

I forbindelse med det Europæiske Handicapår i 2003 blev der opført et handicap venligt fugletårn, hvor man kan nyde udsigten over Ribe Østerå. Noget ikke kun handicappede har glæde af.

Tårnet bliver naturligvis brugt året rundt, men især to gange om året, når det er tid for Sort Sol.

Der er løbet meget vand gennem Ribe Østerå siden 2003 og tårnet trænger rigtig meget til en kærlig hånd. Og det skal gerne være snart, inden vi ikke længere kun taler vedligeholdelse.

Desværre har der også været en del skovsvin, så det flyder med dåser, flasker og engangsgrill rundt i vandet ved tårnet.

——————————————————————————————————————————

I dag er det 39 år siden, at Ribe Folkeblad kunne meddele, at en kendt Ribe borger var død. Efternavnet klinger stadigvæk hos mange ripensere. Wilhelm Pirchert blev næsten 87 år, da han døde efter kort tids sygdom.

Læs historien om den aktive mand her: http://ribe.nu/?p=18255

Sort Sol over Ribe. 26.10.2017. Foto: Jens Jørgensen