Tilbageblik: Ribe-øl

VESTKYSTENS Kronik d. 9.3.1945 af Journalist K.H. Rosenstand

Problemet øl er aktuelt for tiden. Øl er en sjælden vare og der tales om, at vi skal have øl med skibslejlighed fra Kolding! (Kronikken er skrevet i slutningen af 2. Verdenskrig. Red)

Man brygger ikke mere øl i Ribe. Endnu i min barndom og ungdom bryggede man øl i Ribe, Hvidtøl, som var – brunt. Ribe har endog haft sin brygger Jacobsen, hvis bryggeri lå på torvet i ejendommen ved siden af VESTKYSTENs nuværende hus, Urmager Sørensens hus.

Jeg husker flere, der bryggede hvidtøl i Ribe. Den sidste af dem, L. Knudsen, lever for resten endnu i bedste velgående. Han skulle, om alt går vel, fylde 90 til sommer.
Knudsen bryggede først hvidtøl i en kælder på Mellemdammen under Guldsmed Bottelets nuværende ejendom. Der havde før været bryggeri  i kælderen. Ølbryggeren hed Christensen, og hans bryggeri hed noget så fint som ”Den forgyldte Løve”, men Løbebrygget var vistnok så som så. I ølbrygindustrien gælder det om at have godt vand.

Christensen brugte åvand. Det var før vandværkets tid, og det gav nok øllet en mindre heldig aroma.

Ribes kommunevand var godt nok til at brygge øl af, og fra kælderen på Mellemdammen udgik meget godt hvidtøl nr. 1, 2 og 3 alt efter kvaliteten.

Hvidtøllet blev til på den måde, at der i et stort kar anbragtes vand og 300 pund malt, der rørtes rundt og opvarmet. Fra det store kar løb øllet så ned i et andet kar efter, at have været opvarmet. Så kom øllet op i en kedel og fik tilsat humle, og så gik øllets tur videre til svalebakkerne og herfra til gærkarret. Når øllet så var gæret, om det på fade.

Ved juletid lavede man kraftigt øl, hvor der tilsat mere malt og humle. Mange steder laver man jo nu juleøl blot ved at sætte en nisse på etiketten. Dette er, sandheden tro, dog ikke altid tilfældet.

Det hvidtøl der laves i Ribe i firserne (1880’erne, red) var både godt og billigt. Man kunne købe tre helflasker for 25 øre og et fad for 50 øre.

Der var en kortere periode, hvor man kunne få en ribebajer. Ellers brygges ikke bajers øl i Ribe.

Ribebajerne, der kun fik en kort levetid, bryggedes i bryggeriet i Korsbrødregade i den ejendom, hvr nu tømrerfirmaet Peters har til huse. Det var den meget alsidige Møller Hansen, senere bankdirektør og landstingmand Windfeld-Hansen, der foretog eksperimentet, der nok ikke faldt særlig godt ud.

Efter mølleren fik Brygger Husted Knutzen, fader til den senere velkendte købmand, bryggeriet i Korsbrødregade.

Bryggeriet er for øvrigt mest kendt fra den store brand, der lade det øde. Det var i 1881, og branden fandt sted samtidig med en stor stormflod, isfloden så man ikke kunne få vand i slagerne.

”Gammeltøj”, som man endnu brygger på landet på fyn, har man også forsøgt med at brygge i Ribe, men denne ølsort, der ikke er helt let at have at gøre med – det har en vis tilbøjelighed til at ”springe i luften” – havde ikke rigtig succes her i byen og heller ikke på landet, hvor man ellers købte adskilligt øl i høstens tid.

I tiden omkring den sidste verdenskrig var der ikke mindre end 30 ølbryggere på disse kanter af landet, men med verdenskrigen, altså den forrige verdenskrig, fik den lokale øl-industri sit knæk. Det ar de store bryggerier, der tog liver af den lokale ølindustri. Tønder er vist det nærmeste sted på disse kanter med lokalt bryggeri af betydning.

Ribe har ikke flere bryggere. Ribes bryggere gik over til at blive ølhandlere, fordelere af de store bryggeriers produkter, og det er nok ikke nogen dårlig forretning, og jo sjældnere og dyrere ølprodukterne er blevet, desto større er ølhungeren blevet.

Nu siges der altså, at vi skal have ølskibe i fart, men med industriens indskrænkning er vi vel ikke langt fra de dage, hvor vi kan fortælle lille Peter det skønne eventyr med Indledningen: Der var en gang en øl.