Ribe et skridt nærmere førerløse busser

Var du også en af dem, der trak på smilebåndet under efterårets valgkamp, da politikerne drømte om førerløse shuttle busser i byen.

På torsdagens informationsmøde arrangeret af Lokalråd Ribe Midt, gav Direktør for Teknik og Miljø, Esbjerg Kommune, Hans Kjær en status på parkering situationen i byen.

Under fremlæggelsen kom det frem, at kommunen rent faktisk har fået tilbudt at være med til at teste førerløse shuttlebusser, som en af de første byer i landet.

Dermed kan politikernes drøm fra efteråret måske blive virkelighed hurtigere end forventet.

Det kunne være på strækningen fra P-Syd og til centrum.

Hans Kjær slog under sit indlæg flere gange fast, at kommunen er i besiddelse af luftfotos over byens parkeringspladser og at de er under den klare opfattelse, at byen ikke har et kapacitetsproblem, men en udfordring med at få trafikanterne dirrigeret de rigtige steder hen.

Det sagt, så vil det elektroniske henvisningssystem ikke blive opsat før i 2019.

Omkring parkering på domkirkepladsen, gav direktøren udtryk for, at skiltningen ikke er udfordringen. Ved optællinger på bestemte tidspunkter, er det især danske billister, der parkerer ulovligt på pladsen.

Der blev forelagt nogle ret voldsomme tal for den daglige trafik via Dagmarsgade og Sønderportsgade. Der blev talt varmt for, som i andre lande, at indføre elektroniske pullerter til at styre trafikken ind i middelalderkernen.

Det blev i al stilhed atter nævnt, at gennemkørsel via domkirkepladsen faktisk ikke er tilladt i henhold til den aktuelle skiltning.

Både tilhæng- og modstanderne var repræsenteret, men Hans Kjær henviste debatten til lokalpolitikerne.

Link til et indslag om en førerløs bus i Albertslund