Ribelund: Kan man forene en familiepark og forvaringsdømte?

På torsdagens infomøde arrangeret af Ribe Midt, blev der præsenteret mange mere eller mindre realistiske forslag til, hvordan Ribelund kan blive en familiepark i fremtiden.

Ønskebrønden havde fået lov til at stå åben og der var blevet hældt godt i den:
– Stress have
– Sansehave
– Junglesti lang Ribe Å
– Muligheder for at sidde og nyde åen
– Grille ved åen
– Større og mindre legepladser til mindre børn
– Udsigtstårne, hvortil en tilhører gjorde opmærksom på, at man kunne starte med at vedligeholde det eksisterende fugletårn

I den mere realistiske ende, var der et simpelt ønske om at gøre nogle at strækningerne tørre og gangvenlige.

Men næppe var arkitekt Steen Geelsing færdig med at fortælle om projektet, før en ripenser rejste sig og fortalte om en erfaring fra en familieudflugt ved Ribelund. Her oplevede han, hvordan en ansat havde råbt familie an og bedt dem om at sørge for, at børnene var under konstant overvågning.

Det er nok ikke alle i byen der ved, hvad der er for typer, der er flyttet ind i det tidligere KMD hus. Og hvor skulle vi også vide det fra? Forvaringsdømte kan alle vist godt blive enige om, har begået noget dybt kriminelt og er ikke helt raske i hovedet.

Der var bred enighed om, at ledelsen hos Ribelund var fuldt ud orienteret om projektet og havde ikke oplyst om omstændigheder, der kunne stoppe en sådan drøm.

Tilbage står det grundlæggende spørgsmål fra overskriften; Kan man forene en familiepark med forvaringsdømte?

Det er også en drøm at gøre Ribelund museet mere synligt