Ribe betaler prisen for Energinets inkompetence

I årtier er vi blevet tudet ørene fulde af, at vi skal omstille til Grøn energi. Den ene vindmøllepark efter den anden er sat op i Vesterhavet.

Men det har de ansvarlige kræfter bag Danmarks infrastruktur for energi åbenbart først opdaget nu. I hvert fald har den monopolistiske organisation nu fundet ud af, at der er behov for at komme af med alt den grønne energi, vindmøllerne producerer.

Det skal Ribe nu betale prisen for. Just som vi har vundet kampen om at få de store vindmøller flyttet på havet, skal vi have kæmpe elmaster i vores baghave…..

Den opmærksomme mødedeltagere på aftenens infomøde bemærkede hurtigt, at de to repræsentanter fra Energinet længe sidder og nyder deres fede pensionsopsparing, når jernmonstrene står i vores baghave. Og de sidder næppe på en havestol i den østlige del af Ribe og nyder udsigten.

5-10% af den planlagte linjeføring kan graves ned, er erfaringen fra andre projekter. Og man ved allerede nu at kablerne skal graves ned ved Bredebro. Dette var budskabet fra projektlederen i aften. Hvor mange procent der så er tilbage til at skåne naturen rundt om Ribe var der ingen melding om.

Energinet kunne fortælle, at der var uhensigtsmæssigt at føre elmasterne hen over skove, men hvorvidt dette konfliktede med planerne om at udvide Bjerreskoven var der heller ingen melding om.

Til gengæld var penge det overordnede tema for onsdag aften. Penge her og nu vel og mærket og det lykkedes aldrig at overbevise de mange nedtrykte ansigter om, at det faktisk handler om andet end penge.

Der blev gjort et stort nummer ud af ansvaret fra både den tidligere og nuværende regering. Men hvorfor have neutralt offentligt organ, hvis de ikke magter den opgave de er stillet?

Der var yderst kvalificerede spørgsmål fra salen og de mest skarpe var helt klart fra dem der var hårdt ramt. Med udsigt til at miste deres eksistensgrundlag, når deres ejendomme bliver gjort værdiløse. Hvilket i realiteten allerede er sket, da udsigterne til dette projekt har været nok til at gøre netop dette.

Tilhøreren Ole skar ind til benet: For mig er det et spørgsmål om penge. Vi borgere skal betale for at Energinet kan tjene penge på at sælge strøm til England og Holland