Flere flytter til Ribe

Hvis man kigger på de seneste tal for befolkningsudviklingen i Ribe, ser man en fortsat positiv tendens for byen. Danmarks Statistik har opgjort tallene pr. 31.12.2017 og viser:

Efter at byen ramte ”bunden” i 2015, har der været fremgang og vi er da også blevet 69 flere ripensere siden 2016. I alt 8.251.

Eller 125 flere siden vi ramte bunden i 2015.

Det synes især at være landets ældre borgere, der finder til Ribe og/eller er blevet i Ribe.

I 2010 var gennemsnitsalderen for en ripenser på 43 år. Pr. 31.12.2017 var den 45 ½ år.

Nogle mener, at de manglende tilbud for unge i Ribe får dem til at flytte fra byen. Tallene siger ikke noget om årsagen, men de bekræfter dog fraflytningen.

Antallet af 19-årige var i 2010 159. Pr. 31.12.2017 var tallet 120.

Ud over at gennemsnitsalderen er steget, tyder noget på, at Ribe har fat i børnefamilierne. Antallet af nyfødte er steget fra 59 i 2010 til 75 i 2017.

Det er ren spekulation, tallene siger ikke noget om årsagen.

Pr. 31.12.2017 var der 3.948 mænd og 4.303 kvinder i byen.

De fem største befolkningsgrupper var pr. 31.12.2017:

60-69 årige med 1.315 ripensere
50-59 årige med 1.163 ripensere
70-79 årige med   975 ripensere
40-49 årige med   961 ripensere
10-19 årige med   958 ripensere

I bunden af alle aldersgrupper – 100-104 årige med 5 ripensere – alle kvinder……..

Læs eventuelt til sammenligning artiklen for 2015:

Gennemsnitsalderen hastigt på vej op