Kapitel 3 Glansbilledet

”Hvor er I privilegerede”. Sætningen er min mors og hun siger det i hver anden sætning.

Vi bor i et dejligt hus i Ribe. Ikke et af dem til 3,5 millioner – kun halvdelen. Men det er skønt og vi nyder det.

Opvaskemaskine, tørretumbler, vaskemaskine, faldskærms tv i alle rum, to biler.

”Hvor er I privilegerede”. Min mor besøger os for at hjælpe lidt til med det praktiske.

Vi flyver ud af døren 7.10 hver morgen og er hjemme 17.15 hver aften.

En væsentlig årsag til at flytte til Jylland var, at vi håbede på lidt hjælp i hverdagen fra bedsteforældrene. Vi er begge skilsmissebørn, så der er rigeligt at tage af.

”Hvor er I privilegerede, nyder I det ikke?!”

Jo, det gør vi såmen. Men vi synes også det er pisse hårdt.

Hvor er I privilegerede, at I har sådan nogle dejlige børn. Jo, men det er de jo ikke bare blevet af sig selv, forsøger vi ofte at svare. Det kræver en indsats.

Hvor er I privilegerede! Lyder svaret.

Vi har været nødt til at købe bil nummer to, for at få det til at hænge sammen tidsmæssigt. Vi prøvede en ung pige og hun brændte os af første gang, så vores børn ikke blev hentet i SFO og dagpleje.

”Hvor er I privilegerede”.

I et par år er vores ferier en katastrofe.

Først har vi en kold ferie på Bornholm, hvor vi stort set ikke kan komme uden for en dør.

Vi afbryder vores bilferie til Sydtyskland, da vores datter ikke sover på fjerde nat og jeg kan bare ikke mere. Jeg vil hjem!

Så brænder vi 33.000,- kroner af på at komme til Lanzarote. De har så den koldeste vinter i 50 år og begge vores børn får mellemørebetændelse.

Jeg meddeler familien, at hvis ikke næste ferie rent faktisk er ferie, så ønsker jeg ikke længere at bruge tid og penge på det. Endelig har vi så en skøn uge på Mallorca.

Men vi er da privilegerede, vi holder faktisk af hverdagen og rutinerne vi er afhængige af, for at få det hele til at køre.