Andreas Lauridsen

Andreas Lauridsen var en flittig Ribe fotograf, med egen forretning, flere steder i byen. Han blev født 18. september i Seem i 1886, voksede op på et lille husmandssted i Høm.

Søn af Laurids og Christine Marie Mikkelsen Lauridsen. Søskende Thorvald, Kirstine, Bothilde og Mikael.

Andreas Lauridsen døde i Ribe d. 29. maj 1955.

Hans fotografering tog især fart under udstationering på St. Croix.

Ved hjemkomsten til Ribe, startede Andreas egen forretning i Saltgade 14 (nedrevet i dag – en del af Saltgadehus) d. 1. december 1914

I 1919 flytter forretningen fra Saltgade til Lindegården, hvor A. Lauridsen flytter ind på 2. sal.

Juni 1934 køber Andreas Lauridsen det gamle Kosmorama, hjørnet af Overdammen og Fiskergade.

Ud over fotografering, så var A. Lauridsen medejer af firmaet Lauridsen & Jensen, som han drev sammen med altmuligmanden og opfinder, Emmanuel Jensen. Det startede med, at de overtog cykelhandler N. Pedersens forretning d. 10. februar 1929. Driften flyttede sig dog hurtig fra cykler og over til radioer, grammofoner og symaskiner. Sidst nævnte blev solgt under brandet Riberhus. Emmanuel nåede at fejre 40 års jubilæum med butikken.

Kilde: Fra Dansk Vestindien til Ribe – i min farfars fodspor af Ulrik Lauridsen

www.fotohistorie.com

Mælkekusken: Søren Clausen Pedersen fra avlsgården, senere husmand på Kærbøl Mark. Den lille dreng: Andres Pedersen, senere ejer af Postgården. I baggrunden Andreas Lauridsens fotoforretning, Saltgade 14. (nedrevet i dag og en del af Saltgadehus)
Her har Andreas Lauridsen fotograferet sig selv på taget af Lindegården

Post navigation