EB.dk Ferie anbefaler de bedste cykelture: Vikingtogt i Ribe

Østers og vikinger i Ribe

Sydvestjylland er rig på natur, historie og kultur. De sydvestjyske seværdigheder, der tæller nogle af landets allerstørste attraktioner, er mange og ligger som perler på en snor hele vejen ned gennem regionen. Den færdigpakkede cykelrute følger et stykke af den såkaldte Vestkystrute og forbinder byerne Esbjerg, Ribe, Skærbæk og Tønder med en overnatning på hver af de fire steder.

Cykelturen starter i Esbjerg, hvor kulturinteresserede kan opleve moderne kunst på Esbjerg kunstmuseum.

Tag en tur ud til havet, hvor Svend Wiig Hansens skulptur ‘Mennesker ved Havet’ hilser de sørejsende velkommen eller tag på havnerundfart og sælsafari ved Esbjergs kyst.

Cyklen triller næste dag til Danmarks ældste by, Ribe, som byder på brolagte gågader og et besøg i den historiske domkirke. I år 700 grundlagde vikingerne en markedsplads, som gennem sin 1300 år lange historie har udviklet sig til nutidens Ribe. Besøg f.eks. Ribe VikingeCenter, hvor byen på vikingetiden er rekonstrueret og levendegjort.

Læs hele artiklen her: http://ekstrabladet.dk/ferie/danmark/article1982172.ece