Anmeldelse: Brunch hos Hotel Dagmar

Tjeneren så lidt forundret ud, da jeg bestilte en Brunch. Så forundret, at jeg måtte hjem og tjekke på Facebook. Men den er altså god nok og jeg fik også min Brunch. Men jeg kan da se, at jeg blev snydt for juice….

Nå, men jeg er sikker på, at da man engang i sin tid valgte at bygge domkirkepladsen om til sit originale jeg, var det med henblik på dage som denne. Dage hvor det summer af liv på pladsen og man kan sidde sig roligt ned og nyde lidt mad og drikke, imens man bare betragter de skønne omgivelser.

Og det er kanon vejr i dag og ikke et ondt ord om det. Det er bare ikke så rart at sidde og spise direkte i solen. Så det ville være rart med en parasol at søge skygge under, når man spiser.

Om maden vil jeg sige, at der var rigtig mange skønne råvarer og rigeligt med mad. Jeg kunne egentlig ikke spise mere og jeg havde ikke fået en ske til den medfulgte yoghurt. Men den skulle smages og det var så positiv en oplevelse, at jeg måtte spise det hele.

Med så mange lækre råvarer, kunne Brunchen være løftet en ekstra tand, hvis der havde fulgt andet end bare det klassiske kuvert brød med. Det fungerer sikkert fint som kuvert brød til andre måltider, men knap så godt som brød til de lækre råvarer.

Rigtig godt ved Brunch fra Hotel Dagmar: Brunch pølserne, yoghurt med lidt æblekompot i. Skønne råvarer og masse af det, bl.a. masser af æg.

Knap så godt: Brødet

Pris for Brunch hos Hotel Dagmar: 154,- kr.

IMGP2282