Ribe Håndboldklub hårdt presset på økonomien

Tirsdag d. 21.1.2013 træder Esbjerg Byråd sammen for første gang i det nye år. Ifølge Esbjerg kommunes hjemmeside, er punkt 4. en ansøgning fra Ribe Håndboldklub om udskydelse af gældsafvikling med 1 år.

Ifølge sagsfremstillingen drejer det sig om et gammelt lån fra Ribe Kommune på 400.000, som klubben lånte rentefrit i 2004.

Ribe Håndboldklub mangler at afdrage 280.000 kr. af denne gæld. For første gang i historien gav Tulipanfesten i 2012 et underskud, hvilket har den voldsomme konsekvens for Ribe Håndboldklub, at i stedet for et planlagt overskud på 43.000 er klubben kommet ud med et underskud på 99.000 kr. i 2011/12.

Ifølge sags fremlægningen mangler Ribe Håndboldklub nu 145.000 kr. i driften og har derfor ikke penge til at afdrage de 40.000 kr. til Esbjerg kommune i 2013.