Lintrup Safari Zoo Park bliver til Glad Zoo

Nana og Kristian har efterhånden været i den lille Zoo park i Lintrup i fem år. Fem år, de har brugt på at hæve standarden på den meget nedslidte zoo park de overtog i 2009.

I løbet af vinteren er nye ejere kommet til. Det er Glad Fonden der er gået ind i projektet.

Glad Fonden står også bag den mere kendte TV-station, TV Glad og du finder deres hjemmeside her: http://www.gladfonden.dk/

Glad Zoo starter en ny sæson på lørdag d. 26.4. kl. 10.00, hvor både de nye og gamle ejere vil være værter med lidt til ganen.

Nana og Kristian understreger, at de fortsætter deres arbejde i parken.