Leg med hjertestarter tæt på at gå galt

Den nye halinspektør i Kultur- og Aktivitetscenter Egebæk Hviding opfordrer på Facebook forældre til at fortælle deres børn, at det kan være fatalt at lege med en hjertestarter.

Det sker efter en episode, hvor nogle børn legede med hjertestarteren i centeret og episoden kunne være gået helt galt.

I samme besked gør Johnny Tonnesen opmærksom på, at loven foreskriver, at børn under 15 år ikke må være i et motionscenter.